Officielle rallylydighedsprøver i Stestrup Hallen den 13. december 2025
Tak for din tilmelding til officielle rallylydighedsprøver i Sydkystens Hundeskole lørdag den 13. december 2025.
Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til alle der har tilmeldt sig, til dommer og hjælper.
- Dommer: Liv Elmark-Fich
- Prøvesekretær: Birgit Dahlgren
- Prøveleder: Paul Lysholdt
Prøven afholdes indendørs i Stestrup Hallen på Stestrupvej 110, 4360 Kirke Eskilstrup. Vær opmærksom på hallens regler. Specielt skal det fremhæves at hunde skal være afluftet inden de kommer i hallen, at førerne skal anvende fodtøj beregnet til indendørs brug og at der er ikke adgang for tæver i løbetid, med mindre de under hele opholdet i hallen er iført løbetidsbukser.
Hundeluftning foregår på græsarealet omme bag græsvolden ved P-pladsen, husk at samle op. INGEN hunde på bagsiden af hallen op mod toilet. INGEN løse hunde på området udenfor hallen, af hensyn til stedets beboere. Ingen gøende hunde i biler af hensyn til naboer.
Parkeringspladserne nærmest indgangen er reserveret til dommer og officials. Ingen parkering på græsset.
Af kataloget kan du se din hunds nummer: katalog.
Inden du afleverer din bog til indskrivning bedes du:
- fjerne eventuelt plasticomslag
- forudfylde bogen med Dato (13.12.2025), Sted (Stestrup), Arrangør (SHS) og Klasse
- sætte en PostIt på forsiden med angivelse af klasse og nummer samt angive om hunden kan opnå en titel på dagen
Der udsendes ikke numre og du skal ikke bære nummer under prøven.
Udover resultatbogen skal du huske:
- at medbringe vaccinationspapirer, som skal kunne forevises på opfordring,
- vand til din hund,
- at samle din hunds efterladenskaber op
Banerne udsendes via Hundeweb 13. december 2025 om morgenen. De opslås ikke på dagen.
Tidsplanen for dagen er nedenstående. Bemærk at alle tider er vejledende, at der kan ske ændringer i rækkefølgen i løbet af dagen og at det er deltagerne der er ansvarlige for at møde op i god tid inden prøvens start. Vi vil som altid være fleksible på dagen, så vi justerer startrækkefølgen i grupperne efter behov.
| Tid | Ring 1 - Liv Elmark-Fich |
| 08:30 | Adgang til hallen & indskrivning |
| 09:00 | Begynderklasse (12), præmieoverrækkelse |
| ca. 10:20 | Øvet klasse (14), præmieoverrækkelse |
| ca. 11:45 | Ekspertklasse (8), præmieoverrækkelse |
| ca. 12:55 | Championklasse (5), præmieoverrækkelse |
| ca. 13:50 | Seniorklasse (6), præmieoverrækkelse |
Der er præmieoverrækkelse som anført.
Der er præmier til alle deltagende hunde.
Der er rosetter til:
- de tre bedste hunde i hver klasse
- alle hunde, der bliver RBM eller RØM på dagen
- hunde, der får certifikat
- hunde, der bliver champion/mester på dagen. De får senere en pokal med hundens navn, titel og dato.
Hunde, der opnår Bronze-, Sølv- eller Guldtitel på dagen, får senere en roset med hundens navn, titel og dato.
Vi ønsker alle deltagerne held og lykke med prøven.
På Sydkystens Hundeskoles vegne
Paul Lysholdt
Telefon på dagen: 21 29 08 86
Denne side er senest opdateret 28.11.2025 18:59
