Officielle rallylydighedsprøver i DKK Hundeaktivitetscenter Ringsted den 30. marts 2024
Tak for din tilmelding til officielle rallylydighedsprøver i Sydkystens Hundeskole lørdag den 30. marts 2024.
Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til alle der har tilmeldt sig rallyprøverne, til dommere og til hjælpere.
- Dommere: Liv Elmark-Fich, Paul Lysholdt og Charlotte Bøgvad
- Sekretærer: Conni Hansen og Birgit Dahlgren
- Prøveleder: Paul Lysholdt
Prøverne afholdes indendørs i Store Hal på DKK Hundeaktivitetscenter Ringsted, Ejlstrupvej 121, 4100 Ringsted.
Inden du afleverer din bog til indskrivning SKAL du:
- fjerne eventuelt plasticomslag
- forudfylde bogen med Dato (30.3.2024), Sted (Ringsted), Arrangør (SHS) og Klasse (1 linje pr. prøve)
- sætte en PostIt på forsiden med angivelse af klasse og nummer pr. prøve samt angive om hunden kan opnå en titel på dagen (det er IKKE sekretærernes ansvar)
Overskuddet fra prøverne går til Danske Hospitalsklovne. Derudover er oprettet en MobilePay box86580 (SHS støtter Danske Hospitalsklovne), hvor der kan indsættes støttebeløb. Birgit Dahlgren og Helle Dahlgren Sørensen har bagt kage, som sælges til fordel for Danske Hospitalsklovne. Vi siger mange tak for indsatsen og opfordrer alle til at købe kage!
Er din tæve i løbetid, skal dette meddeles til prøvelederen, når du ankommer. Løbske tæver kommer op sidst i klassen. Tæver i løbetid må først komme ind i hallen, når de øvrige hunde har været oppe. De skal under hele opholdet i hallen (ikke kun på fiberbunden) være iført løbetidsbukser.
Parkering og luftning i henhold til billedet; det er ikke tilladt at parkere ud mod Ejlstrupvej. Der må ikke luftes hunde på det store udendørs areal, da der er sået nyt græs.
Der må ikke bruges flexliner på matriklen til arrangementer, hvor der er offentlig adgang. Alle hunde skal føres i line, medmindre de er på vej ind i ringen/til prøve.
Af kataloget kan du se din hunds nummer/numre. Katalog
Der udsendes ikke numre og du skal ikke bære nummer under prøven.
Hvis din hund skal op i en anden klasse, end det fremgår af kataloget, så giv gerne besked pr. mail snarest..
Hvis det er første gang du skal op i rally, så husk at bestille den grå resultatbog hos DKK (link til DKKs hjemmeside).
Udover resultatbogen skal du huske:
- at medbringe vaccinationspapirer, som skal kunne forevises på opfordring,
- vand til din hund,
- at samle din hunds efterladenskaber op
Banerne udsendes via Hundeweb 30. marts om morgenen. De opslås ikke på dagen.
Tidsplanen for dagen er nedenstående. Bemærk at alle tider er vejledende, at der kan ske ændringer i rækkefølgen i løbet af dagen og at det er deltagerne der er ansvarlige for at møde op i god tid inden prøvens start. Vi vil som altid være fleksible på dagen, så vi justerer startrækkefølgen i grupperne efter behov.
Der er indskrivning fra kl. 8:30.
Tid |
Livs bane |
Tid |
Pauls bane |
09:00 | S (4) | 09:30 | E (14) |
09:50 | C (12) | 11:10 | C (12) |
11:20 | E (15) | 12:40 | S (4) |
12:50 | Ø (12) | 13:30 | B** (17) |
14:10 | B* (17) | 15:00 | Ø** (11) |
Begynderklasserne deles i to på dagen.
* Dømmes af Paul. ** Dømmes af Charlotte
Der er præmieoverrækkelse efter hver klasse.
Der er præmier til alle deltagende hunde.
Der er rosetter til:
- de tre bedste hunde i hver klasse
- hunde, der får certifikat
- hunde, der bliver champion/mester på dagen. De får senere en pokal med hundens navn, titel og dato.
Hunde, der opnår Bronze-, Sølv- eller Guldtitel på dagen, får senere en roset med hundens navn, titel og dato.
Vi ønsker alle deltagerne held og lykke med prøven.
På Sydkystens Hundeskoles vegne
Paul Lysholdt
Telefon på dagen: Paul Lysholdt 21 29 08 86
Denne side er senest opdateret 29.03.2024 8:41