Officielle rallylydighedsprøver hos Hundene på Bjerggaarden, Hårlev den 15. juni 2024
Tak for din tilmelding til officielle rallylydighedsprøver arrangeret af Hundene på Bjerggaarden, Sydkystens Hundeskole og DKK Kreds 10 lørdag den 15. juni 2024.
Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til alle der har tilmeldt sig rallyprøverne, til dommere og til hjælpere.
- Dommere: Conni Hansen (tidlig), Charlotte Bøgvad (sen ekskl. C) og Neel Ane Smed (C sen)
- Sekretærer: Brit Torp, Heidi Bligaard, Neel Ane Smed og Paul Lysholdt
- Prøveledere: Neel Ane Smed og Paul Lysholdt
Prøverne afholdes udendørs hos Hundene på Bjerggaarden, Stigbrovej 3, 4652 Hårlev.
Der er adgang til arealet fra kl. 8:00. Parkering som anvist af Kim Jørgensen.
Inden du afleverer din bog til indskrivning SKAL du:
- fjerne eventuelt plasticomslag
- forudfylde bogen med Dato (15.6.2024), Sted (Hårlev), Arrangør (SHS/HPB) og Klasse (1 linje pr. prøve)
- sætte en PostIt på forsiden med angivelse af klasse og nummer pr. prøve samt angive om hunden kan opnå en titel på dagen (det er IKKE sekretærernes ansvar)
- skriv på PostIt "Kreds 10" hvis du er bosat i DKK Kreds 10 (postnumre: 4160, 4171, 4250, 4262, 4640-4673, 4682-4990)
Er din tæve i løbetid, skal dette meddeles til prøvelederen, når du ankommer. Løbske tæver kommer op sidst i klassen. Tæver i løbetid må først komme til ringen, når de øvrige hunde har været oppe. De skal når de går til og fra ringen samt i ringen være iført løbetidsbukser.
Af kataloget kan du se din hunds nummer/numre. Katalog.
Der udsendes ikke numre og du skal ikke bære nummer under prøven.
Hvis din hund skal op i en anden klasse, end det fremgår af kataloget, så giv gerne besked pr. mail snarest..
Hvis det er første gang du skal op i rally, så husk at bestille den grå resultatbog hos DKK (link til DKKs hjemmeside).
Udover resultatbogen skal du huske:
- at medbringe vaccinationspapirer, som skal kunne forevises på opfordring,
- vand til din hund,
- at samle din hunds efterladenskaber op
Banerne opslås på dagen.
Tidsplanen for dagen er nedenstående. Bemærk at alle tider er vejledende, at der kan ske ændringer i rækkefølgen i løbet af dagen og at det er deltagerne der er ansvarlige for at møde op i god tid inden prøvens start. Vi vil som altid være fleksible på dagen, så vi justerer startrækkefølgen i grupperne efter behov.
Der er indskrivning fra kl. 8:30.
Tid |
Ring 1 - tidlig (Conni Hansen) |
Tid |
Ring 2 - sen (Charlotte Bøgvad & Neel Ane Smed) |
|
09:00 | Senior (6) | 09:00 | Champion (10) | |
09:55 | Ekspert (7) | 10:15 | Senior (6) | |
11:00 | Champion (10) | 11:15 | Ekspert (8) | |
Frokostpause | Frokostpause | |||
12:45 | Øvet (14) | 12:45 | Begynder (10) | |
14:00 | Begynder (10) | 14:00 | Øvet (13) |
Der er præmieoverrækkelse
- efter seniorklasse sen for begge seniorklasser
- efter championklasse tidlig for begge championklasser
- efter ekspertklasse sen for begge ekspertklasser
- til sidst efter oprydning for begge begynderklasser og begge øvet klasser
Der er præmier til alle deltagende hunde.
Der er rosetter til:
- de tre bedste hunde i hver klasse
- hunde, der får certifikat
- hunde, der opnår Bronze-, Sølv- eller Guldtitel på dagen
- hunde, der bliver champion/mester på dagen. De får senere en pokal med hundens navn, titel og dato.
Bedste ekvipage sammenlagt i hver klasse - fører skal være bosat i DKK Kreds 10 - får titlen Kreds 10 vinder 2024.
Vi ønsker alle deltagerne held og lykke med prøven.
På arrangørernes vegne
Neel Ane Smed & Paul Lysholdt
Telefon på dagen: Neel Smed 60 75 28 09 & Paul Lysholdt 21 29 08 86
Denne side er senest opdateret 14.06.2024 11:07